Vi er en lille og flyvsk virksomhed, så vi leder efter 2 selvstændige praktikanter, som er klar på at tage fat. Til gengæld kan vi tilbyde masser af læring og ansvar og muligheder for at indgå i nogle unikke projekter.

!MPACT TV leder efter en selvstændig praktikant, som er parat til at fordybe sig i alt fra research, tage på optagelser og gå med i klipperummet. Du vil indgå som led i en redaktion, men også i vores udviklingsafdeling, hvor vi altid er på jagt efter en spændende historie og den unikke vinkel.

!mpact er en idestyret, værdibaseret virksomhed, som producerer faktuelt indhold med det formål at forbedre det danske samfund. Vi er ikke ideologiske, tror ikke på propaganda, men sværger til den dokumentariske og journalistiske nysgerrighed og etik. Vi tror på at en informeret offentlighed er grundlaget for ægte samfundsforbedringer. Denne mission er vores ledestjerne. Det vil sige, at det er det måleredskab vi bruger, når vi beslutter hvilke projekter vi går ind i. Vi vil ideelt udfolde emner som er samfundsmæssige vigtige, men mediemæssige underfortalte.

!MPACT står bl.a. bag; Giv os naturen tilbage, De Misbrugte Filmbørn, Fri os fra kontanthjælp, De usårlige betjente, Fra 1V til strandvejsvilla, Styret af stemmer, Nadja og de 170 kg, Nul stjerner, Arktisk kommando, Superrig i slummen, 7 år for PET (bog), Det perfekte offer (podcast), Pressens kriminelle håndlanger, og De lovløse piger.

Tilmeld dig på job@impacttv.dk

Vedlæg info om dig selv og link til din hjemmeside.

Vi ser frem til at møde dig.

Hilsen Nils Giversen og Louise Jappe

Impact Tv
Impact Tv