I sommeren 1978 blev den 22-årige Sussie Sheikh privatsekretær for rejsekongen Simon Spies.

I fire måneder fulgte hun den excentriske rejsekonge overalt og opdagede hurtigt, at Spies havde et harem af purunge kvinder.

Det var ikke bare tilfældige piger fra rejsekoncernen, men et organiseret “morgenbolle”-koncept. De unge piger var blot 15-17 år, kom fra ressourcesvage hjem og havde svært ved at sige fra.

Undervejs forsøgte Sussie at få flere af pigerne til at forlade Spies og skabe sig et nyt liv – men uden held.

I 1987, da Sussie var færdiguddannet journalist og ansat på en stor landsdækkende avis, skrev hun en række kritiske artikler om Spies, men da var tiden ikke til det – og artiklerne ændrede ikke ved Spies’ status som folkekær mønsterbryder.

Nu hvor MeToo er blevet en ting, som vi forholder os til, føler Sussie, at det er tid til at fortælle historien om Spies’ skyggesider igen.